Information om databeskyttelse i selskaber i STRABAG-koncernen – information til forretningspartnere

Dette dokument forklarer, hvilke af dine personlige oplysninger, vi behandler, når du kommer i kontakt med os, eller når vi driver forretning med din virksomhed. Med denne meddelelse lever vi op til forpligtelserne ifølge EU's databeskyttelsesforordning og informerer om vores databehandling i fuld åbenhed.

Ifølge artikel 4, stk. 7 i GDPR er den dataansvarlige det pågældende selskab i STRABAG-koncernen (i det følgende kaldet STRABAG) som du er i kontakt med. Som hovedregel kan navn og kontaktadresse på det dataansvarlige koncernselskab findes i kontraktdokumenter eller eventuel korrespondance. Hvis du har spørgsmål vedr. vores behandling af dine personlige data eller vedr. databeskyttelse generelt, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgivere og/eller databeskyttelseskoordinatorer (data-protection-dk@strabag.com), eller ved at kontakte Koncerndatabeskyttelse på data-protection-group@strabag.com.

Bemærk venligst: Hvis du har sendt en ansøgning til et af selskaberne i STRABAG-koncernen, kan du finde særlig information om databeskyttelse for ansøgere her https://karriere.strabag.com/databases/internet/_public/content30.nsf/web30?Openagent&id=DE_STRABAGKARRIERE_DE_Informationen_zur_Datenverarbeitung_dk.

I. Behandling af persondata vedrørende din person

Persondata er oplysninger, som vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det omfatter f.eks. navn, firma- og privatrelaterede kontaktoplysninger, dit ansættelsesforhold og dine arbejdsopgaver.

Vi behandler data, som vi modtager fra dig eller tredjepart i forbindelse med udbud, tilbud, ordrer eller begyndende eller eksisterende kontraktmæssige forhold, indenfor rammerne af STRABAGs erhvervsformål som en europæisk teknologikoncern indenfor byggeri. Udover firmarelaterede kontaktoplysninger, omfatter dette også alle oplysninger, som udveksles fx e-mails, ordredokumenter, anmodninger om (byggeri)ydelser og betalingsoplysninger. Når det gælder et forretningsforhold, skal du angive de personlige oplysninger der er nødvendige for udarbejdelse eller udførelse af kontrakter, eller databehandling af disse, som vi er lovmæssigt forpligtet til. I modsat fald er vi ikke i stand til at opfylde kontrakterne.

II. Omfanget af databehandling og formålet med denne

  1. Tilbudsproces

    STRABAG deltager i tilbudsprocesser og i den sammenhæng behandles data fra de involverede parter i tilbudsprocessen fx som potentiel underleverandør/leverandør for vores vedkommende.

    Denne databehandling finder sted med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra b) og/eller f) i GDPR.

  2. Udførelse af kontrakten

    STRABAG behandler data angivet indenfor rammerne af ordreafgivelse/-tildeling til opfyldelse af kontrakten og hvis det er nødvendigt benytter vi specialiserede (koncernforbundne) serviceudbydere og især underleverandører og leverandører til databehandlingsprocessen. Derudover vil de data, som bliver indsamlet af STRABAG til brug ved udarbejdelse af tilbud og udførelse af ordrer, blive videregivet til involverede kontraktmæssige partnere eller andre projektdeltagere (bygherrer, planlæggere, projektcontrollere, underleverandører eller leverandører). Yderligere oplysninger om formålet fremgår af de enkelte kontraktdokumenter.

    Denne databehandling udføres i henhold til artikel 6, stk. 1, litra b) og/eller f) i GDPR.

  3. Bekræftelse af adresse og kreditværdighed

    STRABAG indsamler firmaadresseoplysninger fra databaser hos kreditvurderingsbureauer, inklusive oplysninger baseret på statistiske processer (scoring), til brug for bekræftelse af adresse og kreditværdighed. Dette finder sted, hvis STRABAG løber en økonomisk risiko ved indgåelse af en kontrakt og ønsker at sikre sig gennem kreditværdighedsvurderingen.

    Oplysninger fra kreditvurderingsbureauer og interne oplysninger om betalingsforhold vurderes internt af STRABAG.
    Denne databehandling udføres i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f) i GDPR.

  4. Databehandling i forbindelse med indgåelse af forretningsaftaler – fastholdelse af kunder/public relations

    STRABAG indsamler og behandler personlige oplysninger som vi har modtaget fra dig som forretningsforbindelse, eller som du gør tilgængelig for os fx via en forespørgsel, en ordre eller tilbudsprocesser til brug for indgåelse af forretningsaftaler eller fastholdelse af kunder. Med forretningsaftaler menes der indsamling af data i forbindelse med arrangementer, præsentationer af STRABAG, messer eller netværksmøder. Vi indsamler også generelt tilgængelige data, såsom oplysninger om en virksomhed på internettet eller fra andre generelt tilgængelige oversigter (kataloger, virksomhedsregistre).

    Udover dine kontaktoplysninger, omfatter dataindsamling også data, som du angiver i denne sammenhæng (generelt udover visitkortoplysninger, andre ønsker/anmodninger, yderligere ordreoplysninger eller andre oplysninger om den virksomhed, du arbejder for). Derudover indsamler vi også oplysninger, som er tilgængelige på din arbejdsplads hjemmeside. Vi behandler disse data i forbindelse med indgåelse af forretningsaftaler og tiltag til fastholdelse af kunder.

    Både STRABAG og anvendte serviceudbydere (trykkerier, lettershops etc.) benytter dit navn og adresse som kontaktperson ved igangværende forretningsforhold, eller som forretningskontakt sammen med data indenfor rammerne af forretningsforholdet (kontaktoplysninger, ordreoplysninger, bestilte ydelser etc.) samt øvrige frit tilgængelige data i annonceringsøjemed. STRABAG stiller yderligere oplysninger om produkter og ydelser fra STRABAG-koncernen til rådighed og udfører analyser til brug ved marketing.

    STRABAG vil bruge dit telefonnummer i annonceringsøjemed, hvis du har givet dit samtykke, eller hvis forudsætningerne for formodet samtykke er opfyldt, fx indenfor rammerne af et eksisterende forretningsforhold eller efter forudgående kontakt. STRABAG benytter derudover e-mailadresser indsamlet fra kontaktpersoner som en del af kontraktindgåelse i forbindelse med annoncering af egne lignende tilbud. Du har selvfølgelig ret til at gøre indsigelse mod brug af disse adresser til annoncering. Vi angiver retten til at gøre indsigelse mod annoncering i hvert enkelt tilfælde.

    Hjemlen for brug i annonceringsøjemed findes i artikel 6, stk. 1, litra f) i GDPR, eller hvis du har givet dit samtykke, i artikel 6, stk. 1 litra a) i GDPR.

    STRABAG behandler også personoplysninger til brug for public relations- og investorformål. I den forbindelse kan persondata videregives til interessenter og pressen. Kontaktoplysninger om medierepræsentanter/journalister og interessenter behandles ligeledes.

    Disse databehandlingsaktiviteter udføres i henhold til artikel 6, stk. 1, litra 1b) og/eller f) i GDPR.

  5. Behandling af persondata i henhold til retlige forpligtelser

    STRABAG er – som enhver anden virksomhed – underlagt forskellige retlige forpligtelser om at udføre kontrol af vore kunders og forretningspartneres data. I så fald behandler vi dine personlige data kun i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde de retlige forpligtelser. For at opfylde disse forpligtelser vil det måske være nødvendigt, at behandle dine data delvist automatisk med det formål at vurdere personlige forhold (profilering). Medmindre du udtrykkeligt bliver informeret om dette, foretages der ingen automatiske individuelle afgørelser.

    Disse lovbestemmelser vedrører:

    • Forebyggelse af svig eller hvidvaskning af penge
    • Kontrol og rapporteringsforpligtelser i henhold til skattelovgivning
    • Vurdering og håndtering af risici i Koncernen
    • Sanktionslister.

    Hjemlen hertil findes i artikel 6, stk. 1, litra c) i GDPR sammen med de relevante lovbestemmelser.

III. Overførsel af data indenfor STRABAG-koncernen

Der vil være tilfælde, hvor vi videregiver dine hoveddata (navn, virksomhedsadresse og kontaktoplysninger såsom telefonnummer og e-mailadresse) til andre selskaber i STRABAG-koncernen og opdaterer dem om nødvendigt for at sikre, at alle STRABAG-selskaber, der er involveret i arbejdsprocesser med dig (fx gennemførelse af en kontrakt), alle har de samme hoveddata om dig. Dette har til formål at forenkle vores processer, og du undgår, at skulle angive dine hoveddata igen ved kontakt med et andet koncernselskab. Denne databehandling finder sted med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra b) eller f) i GDPR. Dine rettigheder sikres vha. interne kontraktmæssige regler, som garanterer en høj databeskyttelsesstandard.

Udover hoveddata, kan vi også videregive kontraktoplysninger til andre STRABAG-selskaber, hvis det er nødvendigt i forhold til opfyldelse af kontrakten eller i forbindelse med tildelingsprocedurer. Eksempelvis leveres forskellige STRABAG-ydelser af forskellige STRABAG-selskaber og det er derfor en legitim interesse, at overføre data mellem selskaber for at forenkle kontraktprocessen. Hjemlen hertil findes i artikel 6, stk. 1, litra b) og eller f) i GDPR.

IV. Offentliggørelse af data i forbindelse med opfyldelse af forretningsformål

Når det kræves for at kunne opfylde vores retlige forpligtelser, kan data vedr. ordrer videregives til de ansvarlige foretagender sammen med oplysninger om kunder og, om nødvendigt, om kontaktpersonen. Dette kan fx være overførsel af data til skattemyndigheder, revisorer, forsikringsselskaber, aktionærer eller handelskamre.

I enkelte tilfælde kan data videregives til advokater, som er bemyndiget af STRABAG til at vurdere og/eller håndhæve retskrav. I disse tilfælde kan oplysninger også videregives til klageinstanser, (voldgifts)retter og/eller fogeder.

Disse databehandlingsaktiviteter udføres i henhold til artikel 6, stk. 1, litra 1b) og/eller f) i GDPR.

V. Sletning af data

Vi gemmer kun dine data så længe det er nødvendigt for at opfylde det formål, til hvilket de blev indsamlet (fx i forbindelse med et kontraktmæssigt forhold), eller hvis det er bestemt ved lov. I forbindelse med et kontraktmæssigt forhold, gemmer vi dine data som minimum indtil den endelige afslutning af kontrakten. Dataene vil derefter blive gemt i de lovpligtige opbevaringsperioder.

VI. De registreredes rettigheder

Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, og hvis du ønsker at klage i forbindelse med STRABAGs behandlingen af persondata, kan du til enhver tid kontakte vores databeskyttelsesrådgiver og/eller databeskyttelseskoordinatorer. Du kan også kontakte Koncerndatabeskyttelse på data-protection-group@strabag.com

Enhver berørt (fysisk) person har følgende rettigheder:

  • Indsigtsret (Artikel 15 i GDPR)
  • Ret til berigtigelse (Artikel 16 i GDPR)
  • Ret til sletning (Artikel 17 i GDPR)
  • Ret til begrænsning af behandling (Artikel 18 i GDPR)
  • Ret til dataportabilitet (Artikel 20 i GDPR)
  • Ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed (Artikel 77 i GDPR)

Du kan til enhver tid uden begrundelse gøre indsigelse mod behandling af persondata til annonceringsformål, inklusive analyse af kundedata eller overførsel til tredjeparter til annonceringsformål.

Derudover har hver enkelt registrerede en generel ret til indsigelse (jf. Artikel 21 stk. 1 i GDPR). I dette tilfælde skal indsigelsen mod databehandling begrundes. Hvis databehandlingen er begrundet i samtykke, kan dit samtykke til enhver tid tilbagekaldes med fremadrettet virkning. Tilbagekaldelsen af dit samtykke påvirker ikke det retslige grundlag for databehandling, der er udført på grundlag af dit samtykke, indtil dette tilbagekaldes.

VII. Status/opdatering

Vi tilpasser løbende meddelelser om databeskyttelse i forhold til ændrede funktionaliteter eller ændrede retslige forhold. Vi anbefaler derfor, at du læser meddelelser om databeskyttelse med jævnlige mellemrum. Hvis dit samtykke er nødvendigt, foretages ændringer kun med dit samtykke.

Status: maj 2020


Data Protection Statement

Imprint

Disclaimer

Contact